Log ind
Vi vil aldrig dele din e-mail med nogen anden.
Nulstille kodeord

Indtast din e-mail-adresse, så sender vi dig et link for at nulstille din adgangskode.

Tilbage til log ind
Mogens Brix-Pedersen

Mogens Brix-Pedersen

Biografi

Mogens Brix-Pedersen (født 22. marts 1930 i Roskilde, død 13. november 2002) var en dansk skuespiller, sceneinstruktør og lydbogsindlæser. Mogens Brix-Pedersen, skuespiller, læste hos Ole Larsen og blev uddannet på Skuespillerskolen ved Odense Teater 1954-1956 og debuterede 2/4 1955 som H.C. Andersen i Finn Methlings festspil "Skyggen". Han havde sin mest produktive periode på Odense Teater i 19 år fra midten af 50erne til midten af 70erne, og var ansat på teatret 1954-66 og igen fra 1968. I sæsonen 1966-68 var han gæsteinstruktør på forskellige nordiske scener. Her spillede han en lang række store roller fra Mackie Messer i "Laser og Pjalter" og Shakespeare/Dürrenmatts "Kong John" til musicalroller som professor Higgins i "My Fair Lady" og titelrollen i "Zorba". Han var derefter ansat på Aalborg Teater i årene 1974-1980, hvor han gled over i det ældre rollefag f.eks. som kobbersmeden i "Genboerne", købmand Skaarup i "Sparekassen", etatsråden i "Indenfor murene", Peachum i "Laser og Pjalter" og Fagin i "Oliver". Han spillede klassisk i Holberg-spillene i Den gamle By i Århus og var gæst på Aarhus Teater. Han lyndublerede i 1987 i "Nøgne Masker". På egnsteatret Cantabile 2 i Vordingborg spillede han den gamle Peer Gynt. Hans virksomhed som iscenesætter havde en tilsvarende spændvidde fra Brecht og de moderne absurdister til musikforestillinger som "Pajama Game" og "Nitouche". Mogens Brix-Pedersen tog sig af alle sider af teatret - som skuespiller - instruktør - scenograf og forfatter. Det var som musicalinstruktør, københavnerne lærte ham at kende. Revylivet var også en del af hans virke. I de sidste år var han freelance ved diverse film, TV- og radioopgaver. Fra TV husker man Mogens Brix-Pedersen fra rollen som Mads Langer i "Fiskerne". Selv om han til sidst ikke fik de mange tilbud fra film og scene - kom han i stedet i kontakt med et helt nyt publikum, nemlig lånere af bibliotekernes lydbøger, hvor Mogens Brix-Pedersen lagde røst til. Han var derudover en glimrende tegner og var en socialt engageret kronik- og læserbrevsskribent.

  • Kendt for: Acting
  • Fødselsdag: 1930-03-22
  • Fødested: Roskilde, Danmark
  • Også kendt som: